Ripasso er som bekendt Amaronens berømte lillebror. Den er knap så muskuløs, men på ingen måde en letvægter. Navnet kommer af det italienske ord, Ripassare, der betyder at passere igen. Der har tidligere været flere mulige måder at lave Ripasso på, men ifølge et officiellet regulativ fra 2007 er Ripasso i dag ene og alene fremstillet ved, at den unge Valpolicella gennemgår en andengæring på kvaset fra druer, der er blevet til efter fremstilling af Amarone. Metoden føjer typisk mere fylde og alkohol til den gængse Valpolicella. Lidt firkantet sagt, er resultatet typisk en mellemting mellem Valpolicella og Amarone, men der er dog store forskelle på de færdige resultater, fra producent til producent. Meget store forskelle, faktisk.

Zenato kalder deres udgave for Ripassa, hvilket går fint i tråd med ordets oprindelse og betydning, men har sikkert som primære formål at sætte den i en klasse for sig selv, hvilket til fulde må sige at være lykkedes. Ripassa er fremstillet på 85% Corvina, 10% Rondinella og 5% Oseleta høstet i Sant’Ambrogio di Valpolicella-området i midten af oktober. De manuelt høstede druer afstilkes ved ankomsten til vingården, macererer og gærer i 10-12 dage i rustfri ståltanke. Efter endt alkoholgæring sorteres drueskaller fra, og vinen lagrer i store egefade frem til den følgende februar. Det er på dette tidspunkt, at de tørrede druer til Amarone-produktionen presses, og de efterladte skaller således kan danne basis for andengæringen, der løber over 7-8 dage ved 25-28 grader. Herefter lagres vinen i 18 måneder i 500 liter egefade inden aftapning. Zenatos Ripassa er en fornem repræsentant for typen. En vin der tager det bedste fra begge verdener: Valpolicellaens intense kirsebærnoter og ranke struktur, kombineret med Amaronens intensitet, dybde, blomme og krydderi. Vinen ledsager både grillede retter, efterårets dyrevildt og modne oste.