De to brødre, Georg og Martin, er mændene bag de autentiske, originale og enestående vine fra Fußer Wein i Pfalz. Efter studietiden på en af verdens førende vinuddannelser i Geisenheim, Tyskland, besluttede de to brødre at kaste sig over et fællesprojekt, hvor alle beslutninger skulle tages i fællesskab og i overensstemmelse med et fælles biodynamisk dogme (certificeret økologisk). 2007 blev den første årgang, produceret udelukkende fra egne marker, i alt 12 ha. Lavt udbytte og vinstokke på minimum 20 år, sikre både kvaliteten og intensiteten i vinene. Stilen er klar: tør, kompromisløs og autentisk.