Den nuværende ejer Bernard Bouvier overtog domænet på 10 hektar efter sin far i 1992, og siden har han udvidet til i alt 17 hektar fordelt på 18 forskellige appellationer i det nordlige Bourgogne: fra legendariske Vosne-Romanée i syd og op til Marsannay, den nordligste kommune i Cotes de Nuits. Bernard har udviklet domænet til at være et tidssvarende vinhus, hvor den traditionelle vinproduktion er blevet understøttet ved indførelsen af moderne teknologi.