Om produkten
Druerne til L’Apparita kommer fra to små parceller, placeret på toppen af vinmarken Bellavista. Beliggende 490 meter over havets overflade og med jordbunde sammensat af ler- og kalksten. Vinstokkene blev genplantet i perioden 1982-1985 og er hermed op til 39 år gamle. Gæringen indtræffer ved en kontrolleret temperatur på 30-33 grader og ved hjælp af de naturligt forekomne gærceller. Manuelle ”pumpovers” udføres over en periode på 28 dage, for at udtrække tilstrækkelig farve, smag og tannin fra drueskallerne. Efter den første omstilkning overføres vinen til ståltanke, hvor den malolaktiske omdannelse finder sted. Vinen lagrer endeligt på barriques (225 liters egetræsfade) i 14 mdr., heraf 50% nye og de resterende 1 år gamle.
L’Apparita var den første vin fra Toscana lavet på 100% Merlot. En vin der i årgang 1987 ved Parisersmagningen (”Judgement of Paris”) i 1992, slog nogle af verdens største Bordeauxvine - heriblandt Pétrus 1988. L’Apparita får kontinuerligt tårnhøje ratings og modtog i 2016-årgangen de næsten uopnåelige 100 point.