Om produkten
Klassisk Primitivo fra Manduria, som er kendt for at levere noget af den højeste kvalitet i Puglia. Her får Primitivo-druerne masser af varme, og Anno Domino er fyldig og rund i stilen og pakket med mørke blommer, mørk chokolade og varme krydderier i duften. Det er vin der vælter ud af glasset allerede når du løfter det til første mundfuld og afslører at her er tale om en kraftig og intens rødvin.
I munden er vinen fyldig og kompakt, og den solmodne frugt fylder godt billedet - og fornemmelsen er fløjlsblød og cremet, og tanninerne er bløde og venlige - og hele smagsbilledet understøttes af et lille anstrøg af friskhed, som bærer vinen flot. Eftersmagen er igen domineret af moden mørk frugt sammen med lag af tobak og chokolade, som bliver hængende længe.