Det var i 1880, at den 20-årige Adriano Ramos Pinto grundlagde et beskedent portvinsfirma under sit eget navn. Hans initiativer på marketingsiden gjorde ham til en "pioner" blandt sine kolleger. De farverige plakater, han dengang brugte til at skabe opmærksomhed omkring sin portvin på, er for længst blevet anerkendt som noget af det mest klassiske og geniale inden for plakatkunst.
Årsagen til Ramos Pinto portvinenes høje kvalitet i dag skyldes dels markernes beliggenhed men sandelig også menneskene bag vinene. Blandt dem finder vi pionerer, som Adriano sikkert ville have været stolt af. Deres kolleger grinede af dem, da de hos Ramos Pinto indførte nogle nye dyrkningsmetoder og druer. I dag skynder andre producenter sig at bruge samme metoder.
Ramos Pinto er kendt over hele verden som producent de ypperligste Tawny Portvine, og både deres 10, 20 og 30 års Tawny har vundet et hav af priser.