Om produkten
Stauning introducerer en eksklusiv Limited Edition single malt whisky, der forener vestjysk røg med portugisisk Tawny Port. Whiskyen er lavet på 100% gulvmaltet dansk byg, røget med lokal tørv og lyng, og dobbeltdestilleret i traditionelle kobberkedler. Efter destillationen har whiskyen ligget på first-fill Tawny Port-fade fra Porto, hvilket giver den en perfekt balance mellem sødmefuld røg og frugtrige toner.
Duften er fyldt med bålrøg, timian og lynghonning, mens smagen afslører noter af saltkaramel, citrus og blød røg. Den lange eftersmag afrundes med moden blomme og toffee, ledsaget af en vedvarende, røget undertone.