Nohrlunds håndværk starter bag baren, og en cocktail bliver sjældent bedre end den spiritusbase,
der bruges til at lave den. Igennem Nohrlunds historie har jagten på den perfekte cocktail spiritus
altid været et omdrejningspunkt. Og efter flere års erfaring, for ikke at sige nørderi, har vi fået et
stort indblik i hvilke egenskaber og smage, der særligt er essentielle i en god cocktail-spiritus. Vi
har gennem årene samarbejdet med flere forskellige lokale, økologiske destillerer rundt omkring i
verden, og har brugt lang tid på at finde det helt rigtige match.
Med fokus udelukkende på økologisk dyrkede og certificerede råvarer, tålmodighed og
gammeldags håndværk, har vi i samarbejde med Franz, der driver det første traditionelle, 100%
økologiske destilleri i Holland, udviklet Nohrlunds serie af særligt udvalgt økologisk spiritus.
Fællesnævneren for samarbejdet er viden og mange års erfaring, da Franz gennem sit gammeldags
håndværk mestre destilleringsprocessen og kombineret med vores viden fra barverdenen, har vi
formået at skabe et produkt, der kan løfte baruniverset til nye højder.
Vi har igennem lang tid testet, tilsmagt og finpudset hver enkelt variant, og det er derfor ikke
tilfældigt, at serien smager og ser ud som den gør. Oprindeligt blev serien nemlig testet, tilsmagt
og udviklet til Nohrlunds færdigblandede cocktails, men grundet den store efterspørgsel og de
mange henvendelser på den særlige cocktailspiritus har vi valgt at tappe vores økologiske
premium spiritus på flasker.