Riedel glas

7 varor

Anbefalinger

Visar: 7 varor
Riedel, Vinum Sauvignon Blanc/ Dessert
Riedel, Vinum Sauvignon Blanc/ Dessert
200.00 kr.
customer-list-add
Finns i lager (1 stk)
- Leverans 3-8 dagar
Riedel, Vinum Champagne 6416/08
Riedel, Vinum Champagne 6416/08
249.00 kr.
customer-list-add
Finns i lager (4 stk)
- Leverans 3-8 dagar
Riedel, Optical "O" Longdrink 0515/90
Riedel, Optical "O" Longdrink 0515/90
128.00 kr.
Utsåld
Bli meddelad när varan finns i lager igen
Riedel, Swirl White Wine 0450/33
Riedel, Swirl White Wine 0450/33
129.00 kr.
Utsåld
Bli meddelad när varan finns i lager igen
Riedel, Big O Wine Tumbler Cabernet 0414/40
Riedel, Big O Wine Tumbler Cabernet 0414/40
139.00 kr.
Utsåld
Bli meddelad när varan finns i lager igen
Riedel, Bar Collection, Fizz Bar 6417/03
Riedel, Bar Collection, Fizz Bar 6417/03
149.00 kr.
Utsåld
Bli meddelad när varan finns i lager igen
Riedel Sommeliers Rheingau
Riedel Sommeliers Rheingau
399.00 kr.
Utsåld
Bli meddelad när varan finns i lager igen

Vi elsker Riedel glas!

Riedel blev grundlagt i 1756, og var de første til at sætte fokus på, at smagene på vores drikkevarer varierer alt efter, hvilket glas vi drikker af. Alle Riedels vinglas er lavet af det fineste krystal, og alle glasserierne er designet med en masse kærlighed for glas.

Ingen kan sige det mere kort og koncist end den internationale vinguru Robert Parker: ”Jeg kan ikke opfordre kraftigt nok til at bruge disse Riedel vinglas”. Alt i Riedels glas er gennemtænkt. Lige fra udvælgelsen og kvaliteten af selve grundmaterialet til hele fremstillingsprocessen og det endelige resultat med udformningen af selve vinglasset. Perfektionisme i højeste potens – og et ufravigeligt krav, der fra starten blev sat af glassets skaber, George Riedel.

Det er små detaljer i Riedel glas, der gør forskellen. Men på en 100 pointskala vil du opleve op til 5 points i forskel, alt efter om du drikker af et Riedel glas eller et almindeligt vinglas. Når man drikker vin, tager hjernen et ”snapshot”, som lagres ved første indtryk. Er dette første indtryk ikke perfekt, bliver den samlede vinoplevelse det heller ikke.

De rigtige Riedel glas er en engangsinvestering i ultimativ vinglæde. Riedel glasset hverken slides eller forringes ved brug og holder således - bogstaveligt talt - evigt. Tænk på hvor mange gange et vinglas bruges. Forskellen i omkostninger for et perfekt glas pr. glas vin, man nyder, og et dårligt kan ikke gøres op i øre. Prøv selv hvor stor forskellen kan være på et almindeligt glas og et Riedel glas.

Et par gange om året afholder vi såkaldte ”Glas-smagninger”, hvor vi udfordrer vore kunder til at smage den samme vin i forskellige glas – eksempelvis et typisk restaurant vinglas, et almindeligt vandglas, kundernes egne vinglas og endeligt et druespecifikt glas fra Riedel. Det er en øjenåbner for de fleste…

Den fuldendte smagsoplevelse

Alle store vinoplevelser starter med det rigtige glas. Det kan virke som rent trylleri og blændværk, men den er god nok; druespecifikke glas fra Riedel giver dig den største, mest smagfulde og aromatiske oplevelse af din vin. Forskellen er ikke til at tage fejl af, når hele selskabet ved en glassmagning starter med at nyde vinen fra Riedel-glasset, hvor duft og smag komplimenteres – hvorefter samme vin hældes over i et ”almindeligt” vinglas, hvor duften og smagen tydeligt aftager – for ikke at tale om den ”flade” oplevelse, vinen giver fra et vandglas. Til slut nydes vinen igen fra Riedel-glasset, hvor smag og aroma atter er på sit højeste. Man tror det næppe, før man selv har prøvet det!

300 års erfaring

Riedel har ikke mindre end 300 års erfaring og 12 generationer af dedikerede glaspustere og glasmagere bag sig. Johann Christoph Riedel var den første i Riedel-familien til at sælge luksus glasvarer såsom farvede glas og lysestager i slutningen af 1600-tallet. I 1756 blev den første Riedel glasfabrik åbnet og gennem de efterfølgende seks generationer blev forretningsområderne udvidet gevaldigt. Man begyndte ligeledes at levere glas til industrien og hæren samt til private hjem.

Først i 1957 formgav Claus Josef Riedel vinglasset, som vi kender det i dag; tyndt, formet som et æg, uden farver og uden dekorationer. Claus Josef Riedel havde ganske enkelt skåret vinglasset ind til essensen: bowlen, stilken og basen. Glasset blev med et samme anerkendt for sit unikke design og bl.a. udstillet på MOMA i New York, hvor det stadig er at finde i dag. En ny æra var begyndt.

I 1961 introducerede Riedel den første glasserie med forskelligt formede glas. Nu var der ikke længere kun forskel på rødvins- og hvidvinsglasset; der var nu forskellige glas til forskellige druetyper. Endnu engang havde Riedel revolutioneret vinglasset.

Matcher druens DNA

Gennem et samarbejde med ledende sommeliers og anerkendte vinpersonligheder, fandt Riedel frem til, at vine nydt fra er Riedelglas udviste mere dybde og mere karakter, end vine serveret fra et ordinært glas. Grundstenen for det druespecifikke glas var hermed lagt. Riedel lancerede Sommeliers-serien,– den første glasserie, hvor ”formen følger funktionen”. Herefter var Riedel-glasset populært sagt ”vinens bedste ven” – præciseret til at matche druens DNA.

Efterfølgende er Riedels sortiment udvidet med Vinum-serien, der er verdens første serie af maskinblæste, druespecifikke vinglas. Vinum-serien er ikke udviklet på et skrivebord med via workshops, hvor man arbejdede sig hen imod den unikke glasform for hver enkelt drues DNA.

Vinen fremstår 50% bedre og dyrere

I Riedels workshops afholdte man blindsmagninger af forskellige vine og det stod hurtigt klart, at man ved brug af Vinum-glassene kunne få en vin til at fremstå op til 50% bedre og dyrere. Vinum-glasset kunne give vinnyderen det optimale billede af en vin. Riedel har siden udviklet endnu flere glasserier og sortimentet tæller i dag over 10 forskellige druespecifikke serier med op til 27 forskellige glas i én serie.

Alt ved Riedel glas er gennemtænkt; lige fra udvælgelsen og kvaliteten af selve grundmaterialet til hele fremstillingsprocessen og det endelig resultat med udformningen af det enkelte glas. Riedel glas er perfektionisme i højeste potens!

Udgangspunktet for en privat glassamling kan sagtens være fire eller fem forskellige glas fra Riedels store sortiment. Start eksempelvis med glas til de vine, du oftest nyder. Når du først har oplevet forskellen på vin serveret i Riedel glas frem for almindelige vinglas, så vil din glassamling helt automatisk vokse.